Det begynder med to navne.
Ingen præambel, intet »WHEREAS«, ingen rømmen sig. Aftalen åbner med at nævne, hvem der lover hvad til hvem — og fordi den er gensidig, afgiver I begge det samme løfte. Hold øje med dokumentet: parterne udfyldes nu.
HVORFOR GENSIDIG? NÅR BEGGE LOVER DET SAMME, ER DER MINDRE AT FORHANDLE OM.
Den beskytter det, du glemte at mærke.
De fleste læk er ikke stemplet »fortroligt« — de bliver sagt højt på et møde. Definitionens hale, »eller med rimelighed må forstås som fortrolig«, er det, der fanger alt det, du aldrig fik mærket. Det er dokumentets syv vigtigste ord.
Den siger, hvad de ikke må bruge det til.
Ikke at videregive er kun det halve arbejde. »Udelukkende til formålet« forhindrer den anden side i stilfærdigt at bruge din roadmap, dine tal eller din kundeliste til andet end den handel, I faktisk taler om.
Den ved, hvornår den skal udløbe.
En aftale, der gælder for evigt, lyder stærk, men er sværere at få underskrevet og at leve med. Tre år fra hver videregivelse er vores forslag — og forretningshemmeligheder er beskyttet, så længe de er forretningshemmeligheder, også derefter.
DIT VALG: TO, TRE ELLER FEM ÅR — FORMULAREN SIGER, HVORNÅR HVAD PASSER.
Og den ender i blæk.
Det er kernen af aftalen: fire sider med vejledningen, intet du ikke kunne forklare den, der skriver under på den anden side af bordet. Du har netop underskrevet den ved at scrolle — forestil dig, hvor hurtigt den rigtige bliver underskrevet.
Få præcis dette dokument — 5 kr.